Repræsentanter for Den Internationale Offentlige Bevægelse ALLATRA Drøftede Demokratisk Modstandsdygtighed og Informationspres på OSCE-mødet i Wien

WIEN, Østrig – Den 16.–17. marts 2026 var OSCE's Supplerende Møde om den Menneskelige Dimension med Temaet “Lovgivning for Demokratisk Modstandsdygtighed” en platform for drøftelser om nye udfordringer for demokratisk regeringsførelse. Repræsentanter for Den Internationale Offentlige Bevægelse ALLATRA bidrog til dialogen ved at tale på to plenarmøder og arrangerede et særligt sidearrangement.

Sidearrangementet med titlen ”Anti-kult-netværk som Lovgivningsmæssig Kapring: Hvordan Stigmatisering Undergraver Demokratisk Lovgivning” fokuserede på aktiviteterne og fortællingerne forbundet med det internationale anti-kult-netværk, der har rødder i Rusland, og deres indvirkning på demokratiske institutioner i forskellige lande.

Formålet med arrangementet var at sætte fokus på de mekanismer, hvorigennem stigmatiserende fortællinger påvirker den offentlige debat, institutionel beslutningstagning og lovgivningsprocesser. Talerne skitserede tilbagevendende mønstre, der udvikler sig gennem faser af stigmatisering, desinformation, institutionelt pres og i sidste ende kriminalisering.

Roman Gural fra Polen 
præsenterede den analytiske ramme, der anvendes til at undersøge antikult-dynamikker, og udtalte:

“Hvad er antikult-netværkets metodologi? Ved at undersøge dokumenterede tilfælde af antikult-netværkets metodologi fra flere lande har forskere identificeret et tilbagevendende mønster i, hvordan antikult-fortællinger udvikler sig og påvirker den offentlige debat negativt.”

Taleren bemærkede, at når sådanne koordinerede kampagner systematisk retter sig mod bestemte sociale grupper, underminerer ligestilling og skaber betingelser for udstødelse, kan de antage karakteristika, der svarer til informationsterrorisme — den bevidste brug af information til at skabe frygt, social splittelse og pres på demokratiske systemer. I denne sammenhæng blev der udtrykt særlig bekymring vedrørende kampagner forbundet med den russiske sammenslutning af centre for studier af religioner og sekter (RACIRS). RACIRS’ gentagne stempling og diskrediterende fortællinger går ud over meningsbaseret kritik og udgør vedvarende former for informationspres, der påvirker rettigheder og demokratiske garantier.

Iren Schmuttermier fra Østrig fremhævede de systemiske konsekvenser, som antikultmekanismer har for de demokratiske strukturer, og udtalte:

“I bund og grund er antikultisme et systemisk redskab til at ødelægge demokratiet og retfærdiggøre totalitær vold.”

I sin tale rettede hun særlig opmærksomhed mod Den Russiske Føderation som et casestudie, der illustrerer, hvordan antikultfortællinger på lang sigt er blevet indlejret i institutionelle og juridiske rammer, hvilket har ført til en betydelig indskrænkning af de grundlæggende rettigheder i civilsamfundet. Hun omtalte også den rolle, som RACIRS, ledet af Alexander Dvorkin, har spillet i udformningen af fortællinger, der har bidraget til marginaliseringen af religiøse minoriteter og aktører i civilsamfundet i Den Russiske Føderation.

Diskussionen undersøgte også den transnationale dimension, herunder den rolle, som Den Europæiske Føderation af Centre for Forskning og Information om Sekterisme (FECRIS) spiller i udbredelsen af antikultfortællinger på tværs af de europæiske lande.

Karolina Hronova fra Tjekkiet fremhævede den grænseoverskridende virkning af disse tendenser:

“Præcis de samme metoder fra den hybride krigsførelse – stigmatisering, desinformation, institutionelt pres og forsøg på lovgivningsmæssig manipulation – er blevet og bliver stadig anvendt i demokratiske lande over hele Europa.”

En separat del af arrangementet fokuserede på sagen om Den Internationale Offentlige Bevægelse ALLATRA i både Rusland og Ukraine, der blev præsenteret som et eksempel på, hvordan koordinerede stigmatiseringskampagner organiseret af et antikult-netværk under ledelse af det russiske RACIRS kan påvirke den offentlige opfattelse og institutionelle tilgange, selv i modsatrettede geopolitiske sammenhænge. Der blev henvist til den ukrainske domstolsafgørelse af 25. februar 2026, som ikke fandt noget juridisk grundlag for at forbyde bevægelsen og afviste bevismaterialet på grund af metodologisk upålidelighed og partiskhed.

ANTI-SEKTE-NARRATIVER OG DEMOKRATISK MODSTANDSDYGTIGHED

Diskussionen drejede sig om de bredere implikationer, som anti-sekte-narrativer har for den demokratiske modstandsdygtighed. Talerne bemærkede, at demokratisk erosion ikke kun kan opstå gennem ulovlige handlinger, men også gennem formelt lovlige procedurer, der er formet af langvarigt informationspres.

De understregede, at stigmatiserende fortællinger ofte går forud for lovgivningsmæssige eller retlige tiltag ved at påvirke den offentlige opfattelse. Over tid kan sådanne fortællinger normalisere udelukkelsen af sociale grupper og fremme accepten af restriktive foranstaltninger.

YTRINGSFRIHED OG DEHUMANISERING

Et centralt tema ved sidearrangementet var forholdet mellem ytringsfrihed og spredningen af dehumaniserende fortællinger. Selvom ytringsfriheden fortsat er en hjørnesten i demokratiske samfund, fremhævede talerne vigtigheden af at skelne mellem legitim offentlig debat og koordinerede kampagner med stigmatisering og desinformation.

Der blev henvist til retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som anerkender, at ytringsfrihed medfører ansvar og kan være underlagt begrænsninger, når det er nødvendigt for at beskytte andres rettigheder og værdighed.

Veronika Amaya Lael Sabol fra Slovakiet tog fat på den bredere informationsmæssige dimension af spørgsmålet:

“Ytringsfrihed bør tjene sandheden, pluralismen og den åbne debat — ikke den systematiske dehumanisering af samfund.”

INDLEGG I PLENARSAMLINGEN

Under den første plenarsamling tog Dušan Valeček fra Tjekkiet fat på spørgsmålet om antikult-netværk som en hybrid trussel mod de demokratiske systemer. Han fremhævede, at sådanne netværk under påskud af at bekæmpe såkaldte “farlige sekter” kan føre systematiske kampagner rettet mod religiøse minoriteter, borgerinitiativer og menneskerettighedsforkæmpere, samtidig med at de søger at påvirke lovgivningsmæssige og institutionelle processer.

Han mindede desuden om, at der var blevet rejst lignende bekymringer under tidligere OSCE-arrangementer, og påpegede behovet for yderligere international opmærksomhed omkring dette emne.

Under det tredje plenarmøde satte Jevgenija Malecka, en pensioneret politibetjent og juridisk rådgiver fra Letland, fokus på sammenhængen mellem stigmatisering, desinformation og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder.

Hun fremhævede, at den demokratiske forringelse ofte begynder, før restriktive foranstaltninger formelt vedtages, nemlig i den fase, hvor vedvarende informationspres former den offentlige opfattelse. 

Hun bemærkede endvidere, at når desinformationskampagner systematisk går forud for indskrænkninger af rettigheder og friheder, kan sådanne fremgangsmåder udgøre en form for informationsterrorisme, der har til formål at omforme det demokratiske rum gennem psykologisk og institutionelt pres.

Jevgenija rejste spørgsmålet om, hvorvidt den judicielle kontrol bør udvikle klarere standarder for at identificere tilfælde, hvor stigmatiserende informationskampagner kan påvirke legitimiteten af de restriktioner, der pålægges aktører i civilsamfundet.

ALLATRA Internationale Offentlige Bevægelses deltagelse i OSCE-konferencen bekræftede vigtigheden af en fortsat international dialog om forholdet mellem hybride trusler, demokratisk lovgivning, ytringsfrihed og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.

Deltagerne fra ALLATRA-delegationen indgik også aktivt i dialog med andre deltagere på mødet, herunder diplomater, politiske beslutningstagere og repræsentanter for ngo’er, hvor de udvekslede synspunkter og bidrog til den faglige dialog under hele arrangementet. Disse udvekslinger gav mulighed for at skabe nye kontakter, drøfte fælles udfordringer og styrke det internationale samarbejde om at imødegå nye trusler mod de demokratiske institutioner.

Diskussionerne i Wien under OCSE fremhævede behovet for øget bevidsthed om, hvordan koordinerede antikult-fortællinger kan påvirke demokratiske systemer, og understregede vigtigheden af at beskytte demokratiske institutioner og juridiske processer mod informationsbaseret pres.

Om Den Internationale Offentlige Bevægelse ALLATRA

Den Internationale Offentlige Bevægelse ALLATRA er en uafhængig, frivilligdrevet organisation, der har dedikeret sig til at gennemføre omfattende forskning inden for geodynamik og miljøspørgsmål. ALLATRA IOB er kendt for sin tværfaglige tilgang til undersøgelsen af naturkatastrofer, fremme af internationalt videnskabeligt samarbejde samt styrkelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Som anerkendelse af sin indsats for miljøbeskyttelse og bevarelse af skaberværket blev ALLATRA Internationale Offentlige Bevægelse tildelt en Apostolsk Velsignelse af Hans Hellighed Pave Frans i 2024. I 2025 tildelte Hans Hellighed Pave Leo XIV ligeledes en Apostolsk Velsignelse til Præsidenten for ALLATRA og alle dens frivillige.

Ved pressehenvendelser bedes De kontakte os på [email protected]